BEK 1153/2022 ст. 8
Krav til beliggenhed m.v.
Efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder, der anvendes til at opfylde virksomhedens krav om målrettede efterafgrøder, jf. § 3, må ikke samtidig anvendes til: 1) Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, herunder ikke anvendes som overskud af efterafgrøder til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af anden lovgivning. 2) Opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder, jf. den til enhver tid gældende bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. 3) Opfyldelse af de betingelser for tildeling af op til 230 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal, der er fastsat i bekendtgørelse om jordbrugsvirksomheders anvendelse af gødning, jf. § 14, stk. 2, og bilag 2 i bekendtgørelse nr. 1142 af 10. juli 2022 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser.