Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1144/2022 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2022/2023

BEK 1144/2022 ст. 30

Gødningsleverandører

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder og offentligt ejede virksomheder, som er omfattet af gødskningslovens § 3, stk. 1, der sælger eller afgiver kunstgødning, skal senest den 1. september 2023 digitalt indberette til Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat kunstgødning til i planperioden.

Stk. 2. Ved afsætning af kunstgødning til virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberettes følgende oplysninger: 1) Modtagers CVR-nummer. 2) Typen af kunstgødning. 3) Den totale mængde af kunstgødning. 4) Det totale indhold af kvælstof og fosfor.

Stk. 3. Ved afsætning af kunstgødning til andre virksomheder end virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal indberetningen udelukkende indeholde følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der er afsat til virksomhederne i planperioden. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til virksomhederne i planperioden.

Stk. 4. Ved afsætning af kunstgødning til private skal indberettes følgende oplysninger: 1) Typen af kunstgødning. 2) Den samlede mængde af kunstgødning, der samlet er afsat til private. 3) Det totale indhold af kvælstof og fosfor, der samlet er afsat til private.

Stk. 5. For indberetninger efter stk. 1-4 skal indberetningen indeholde oplysninger om kunstgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden.

Stk. 6. Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der må anvendes til ludning af halm efter reglerne i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.