Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1137/2022 · Bekendtgørelse for Grønland om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen

BEK 1137/2022 ст. 11

Ejeroplysninger i fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning

ДействуетОфициальный текст

Fonden skal registrere de reelle ejere og oplysningerne om, hvori det reelle ejerskab består i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 12, stk. 2, i lov om erhvervsdrivende fonde, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Datoen for det reelle ejerskabs indtræden og evt. ophør skal desuden registreres. For fonde, der er stiftet senest den 5. januar 2022, kan registreringsdatoen for det reelle ejerskab registreres, hvis datoen for det reelle ejerskab ikke kan konstateres.

Stk. 2. For fondens bestyrelse skal der ikke registreres oplysninger om rettigheder, medmindre de enkelte medlemmer af bestyrelsen betragtes som reelle ejere på anden vis.

Stk. 3. Fonden skal registrere navnet på den gruppe personer, i hvis hovedinteresse fonden er oprettet eller fungerer, hvis de enkeltpersoner, der nyder godt af fondens uddelinger endnu ikke kendes.

Stk. 4. Første gang fondens bestyrelse skal registreres som reelle ejere, skal fonden registrere oplysningen i Erhvervsstyrelsens it-system. Efterfølgende ændringer i bestyrelsessammensætningen, der registreres, vil automatisk blive overført til oplysningerne om reelle ejere.