Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1127/2022 · Bekendtgørelse om specialuddannelse til sundhedsplejerske

BEK 1127/2022 ст. 5

Adgangsbetingelser og uddannelsen

ДействуетОфициальный текст

Uddannelsens vidensgrundlag er professions-, udviklingsbaseret og forskningstilknyttet og baseres på nyeste teorier og forskningsresultater fra sundhedsvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab. Uddannelsen inddeles i følgende tre afsnit, der er underinddelt i 5 perioder omfattende 3 perioder teoretisk undervisning og 2 perioder klinisk uddannelse og gennemføres i nævnte rækkefølge med udgangspunkt i de vejledende målbeskrivelser i bilag 1. Indhold for de 3 afsnit: 1) Fokus på organisering af den kommunale sundhedspleje og dens funktion og opgaver, samt den gældende lovgivning. Derudover fokus på sundhed og trivsel og generelle sundhedsfremmende og forebyggende teorier og metoder til gravide, nyfødte, spæd- og småbørn samt børn og unge i den undervisningspligtige alder samt deres forældre. 2) Fokus på gravide, nyfødte, spæd- og småbørn samt børn og unge i den undervisningspligtige alder og deres familier i sårbare og udsatte positioner. Herunder risikofaktorer, udsathed, mistrivsel og specifikke sundhedsfremmende og forebyggende teorier og metoder og det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde omkring målgruppen. Desuden fokus på konsulentbistand til dagtilbud og skoler. 3) Fokus på sundhedsplejerskefunktionen på såvel individ-, gruppe- som på lokalsamfundsniveau i relation til forskning og udvikling, dokumentation og evaluering, kvalitets- og metodeudvikling. Organisation og sammenhæng mellem de politiske niveauer.