Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1022/2022 · Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

BEK 1022/2022 ст. 6

Besøg til indsatte i fængsler og arresthuse

ДействуетОфициальный текст

Bortset fra de situationer, hvor besøg skal overværes i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1 og stk. 2, er besøg i almindelighed uoverværet.

Stk. 2. Hvis det udover i de situationer, der er omfattet af straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 1 og stk. 2, i det enkelte tilfælde ud fra ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn findes påkrævet, kan det bestemmes, at besøg skal gennemføres under overværelse af personale i institutionen.

Stk. 3. Efter straffuldbyrdelseslovens § 53, stk. 3, jf. § 51, overværes besøg ikke, hvis den besøgende er advokat og 1) beskikket for eller valgt af den indsatte som forsvarer i den straffesag, der har ført til indsættelse i institutionen, eller i en verserende straffesag, eller 2) efter retsplejelovens § 733 antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlig forsvarer.

Stk. 4. Ved besøg, der overværes af personale i institutionen, kan der stilles krav om, at samtalen skal føres på et sprog, som den, der overværer besøget, forstår. Hvis forholdene taler derfor, kan der anvendes tolk.

Stk. 5. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bestemme, at det i lukkede institutioner, hvor de bygningsmæssige forhold giver mulighed derfor, kan tillades, at besøg afholdes med rudeadskillelse i stedet for under overværelse af personale i tilfælde, hvor det i medfør af stk. 2 er bestemt, at et besøg skal gennemføres under overværelse af personale. Besøg med rudeadskillelse kan endvidere være en mulighed i tilfælde, hvor der i medfør af § 4 er truffet bestemmelse om at forbyde et besøg eller om at inddrage en meddelt besøgstilladelse.

Stk. 6. Kriminalforsorgsområdet kan i tilfælde, hvor det er bestemt, at et besøg skal gennemføres under overværelse af personale, bestemme, at overværelse af besøget sker via lytte- og overvågningsudstyr.