Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1016/2022 · Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner

BEK 1016/2022 ст. 29

Udbetalinger m.v.

ДействуетОфициальный текст

Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som på den beregnede løsladelsesdato har haft en opholdstid på mere end 60 dage, får udbetalt et løsladelsesbeløb, jf. § 31. Udvisningsdømte, der straks efter endt afsoning udsendes med bistand fra udlændingemyndighederne, eller som efter afsoningen varetægtsfængsles med henblik på senere udsendelse, har dog ikke krav på løsladelsesbeløb.

Stk. 2. Opholdstiden beregnes fra den dato, hvor 1) den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777, 2) den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse, 3) dommen er afsagt, hvis den dømte varetægtsfængsles efter endelig dom, jf. dog stk. 3, eller 4) den dømte indsættes til udståelse af reststraffen.

Stk. 3. Er den dømte varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse.

Stk. 4. Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet.