BEK 1016/2022 · Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner
BEK 1016/2022 ст. 27
Udbetalinger m.v.
Arbejdspenge og sygevederlag udbetales ugevis bagud.
Stk. 2. Til personer, der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, udbetales ved indsættelsen et forskudsbeløb, jf. § 31, til køb af nydelsesmidler m.v.
Stk. 3. Til varetægtsarrestanter kan der ved indsættelsen udbetales et mindre forskudsbeløb.
Stk. 4. Udbetalte forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de fire efterfølgende udbetalinger af arbejdspenge til den indsatte.
Stk. 5. Uden den indsattes samtykke kan der ikke tilbageholdes mere end 50 % af arbejdspengene til dækning af forskudsbeløb. I forbindelse med sidste udbetaling inden løsladelse kan beløbet dog tilbageholdes til dækning af forskudsbeløb.