Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 792/2022 · Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

BEK 792/2022 ст. 46

Grøn støtte

ДействуетОфициальный текст

For blandinger af efterafgrøder med samme såtidspunkt, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, der anmeldes som miljøfokusområder, gælder det, at 1) efterafgrøden tidligst kan udsås 30. juni, 2) efterafgrøderne senest skal udsås i overensstemmelse med de etableringsfrister for efterafgrøder, der er fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, 3) der ikke må anvendes plantebeskyttelsesmidler fra såtidspunktet til 20. oktober, jf. dog stk. 2, og 4) nedpløjning, nedvisning eller anden form for destruktion af efterafgrøder, der anmeldes som miljøfokusområder, tidligst må ske 20. oktober i ansøgningsåret, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For efterafgrøder etableret i perioden 21. august til 7. september, jf. stk. 1, nr. 2, følger datoen i stk. 1, nr. 3 og 4, tabellen i bilag 1.

Stk. 3. Etablering af efterafgrøder i perioden 21. august til 7. september er betinget af, at sådatoen for hver mark senest den 10. september indberettes i et af Landbrugsstyrelsen særligt udarbejdet skema, jf. § 23, stk. 1, nr. 4 og § 25 eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.

Stk. 4. Slæt på eller afgræsning af arealer, jf. stk. 1, er ikke tilladt.