Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 792/2022 · Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

BEK 792/2022 ст. 43

Grøn støtte

ДействуетОфициальный текст

Arealer med følgende afgrøder kan anvendes som miljøfokusområder i form af efterafgrøder i det pågældende ansøgningsår: 1) Udlæg af græs, bælgplanter eller blandinger af disse. 2) Blandinger af efterafgrøder med frist for såning som i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.

Stk. 2. De afgrøder, der kan anvendes som efterafgrøder i medfør af § 6 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, kan indgå i blandinger, som kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2. Blandingerne skal bestå af mindst to afgrøder, som udsås samtidigt.

Stk. 3. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter, der kan anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder i henhold til § 15 eller senere bestemmelse, der måtte afløse den nævnte bestemmelse, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget, kan anvendes til at opfylde kravet i stk. 1, nr. 2. I så fald gælder de betingelser, der er beskrevet for anvendelsen af disse i § 15 og § 16, stk. 1 og 2, samt kravene til opbevaring af dokumentation i § 28, stk. 1 og 2, eller senere bestemmelser, der måtte afløse dem, i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget. Dokumentationen skal opbevares på bedriften til 1. februar året efter ansøgningsåret og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.