Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 664/2022 · Bekendtgørelse om administration, støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af støtte fra brexittilpasningsreserven

BEK 664/2022 ст. 3

Organer med ansvar for forvaltningen af det finansielle bidrag fra reserven

ДействуетОфициальный текст

Erhvervsstyrelsen udsteder tilsagn eller afslag på baggrund af de indsendte ansøgninger.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen udarbejder et tilsagn til de ansøgere, der opnår støtte fra reserven, med angivelse af blandt andet støttebeløbets størrelse, det godkendte projektbudget samt relevante vilkår.

Stk. 3. Tilsagnet er accepteret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget tilsagnsmodtagers accept ved underskrift af tilsagnet. Accepten skal være modtaget inden for den frist, der er angivet i tilsagnet. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at accepten modtages efter den i tilsagnet fastsatte frist.

Stk. 4. Tilsagnsmodtager forpligter sig ved sin accept til at gennemføre projektet i henhold til den endelig godkendte ansøgning og tilsagnet samt de vilkår, der er knyttet til ansøgningen og tilsagnet, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Tilsagnsmodtager er forpligtet til at overholde de gældende regler for støtte under reserven. Tilsagnsmodtager skal straks underrette Erhvervsstyrelsen, hvis der påtænkes ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet, i øvrigt ikke kan overholdes.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen tager stilling til anmodninger om væsentlige projektændringer.