BEK 577/2022 ст. 19
Dispensation og tilsyn
Tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, bistået af Søfartsstyrelsen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen bemyndiges til at anvende beføjelserne efter havmiljølovens § 45, stk. 2, for at bistå Miljøstyrelsen, jf. stk. 1.
Stk. 3. Der skal på årsbasis inspiceres mindst 15 % af det samlede antal individuelle skibe, der anløber danske havne. Det samlede antal individuelle skibe beregnes som det gennemsnitlige antal individuelle skibe i de foregående 3 år, der er indberettet gennem SafeSeaNet.
Stk. 4. De skibe, der skal inspiceres, udvælges med udgangspunkt i en risikobaseret udvælgelsesmekanisme udfærdiget af Unionen.
Stk. 5. Konstateres det under inspektionen, at skibet ikke har afleveret sit affald til en modtagefacilitet i havnen, jf. § 11, kan det kræves, at skibet ikke forlader havnen, før affaldet er afleveret til en modtagefacilitet i havnen, med mindre skibet er undtaget reglerne i kapitel 5.