BEK 550/2022 · Bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge
BEK 550/2022 ст. 6
Kommunekvoter
En aftale om kommunekvoter skal indeholde oplysninger om det antal flygtninge, som skal boligplaceres i hver kommune inden for en region i det kommende år.
Stk. 2. Summen af de aftalte kommunekvoter inden for en region skal svare til regionskvoten for det pågældende år.
Stk. 3. En allerede eksisterende aftale mellem kommunerne om kvotefordelingen bortfalder ved ændring af landstallet, medmindre aftalen indeholder oplysninger om, hvordan fordelingen af flygtninge skal ske, såfremt landstallet ændres i medfør af § 2, stk. 5 og 6. Det er et krav, at kommunerne forud for ændringerne af landstallet har givet meddelelse herom til Udlændingestyrelsen.
Stk. 4. Aftalen skal udfærdiges skriftligt og underskrives på vegne af kommunalbestyrelserne inden for den pågældende region.
Stk. 5. Opfylder aftalen ikke de krav, der er nævnt i stk. 1 og 2, eller er der tvivl om aftalens indhold, som ikke umiddelbart kan afklares, fastsættes kommunekvoterne for den pågældende region af Udlændingestyrelsen efter reglerne i § 7, stk. 2-7.