BEK 459/2022 ст. 4
Ansøger kan i en ansøgning efter § 3 angive, at udvalgte oplysninger i ansøgningen er at betragte som forretningshemmeligheder, fortrolige oplysninger eller oplysninger, som ud fra et sikkerhedshensyn, bør hemmeligholdes. Ansøger skal begrunde, hvorfor disse oplysninger er at betragte som fortrolige.
Stk. 2. Følgende oplysninger betragtes normalt som fortrolige oplysninger, uden at dette skal angives særskilt af ansøger: 1) Detaljerede oplysninger om en blandings fulde sammensætning. 2) Et stofs eller en blandings nøjagtige anvendelse eller funktion, herunder detaljerede oplysninger om dets anvendelse som mellemprodukt. 3) Den nøjagtige mængde af det stof eller blanding, der fremstilles eller markedsføres. 4) Forbindelserne mellem en producent eller importør og dennes distributører eller downstreambrugere.