Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 162/2022 · Bekendtgørelse om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus

BEK 162/2022 ст. 32

Kontrol og revision

ДействуетОфициальный текст

Erhvervsstyrelsen har som revisionsmyndighed eller som dansk medlem af programmets revisionsgruppe bl.a. ansvaret for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemerne for de operationelle programmer fungerer effektivt.

Stk. 2. Revisionsmyndighedens forvaltningskontrol omfatter 1) de enheder, der varetager regnskabsfunktionen og forvaltningsmyndighedsopgaver i Erhvervsstyrelsen, 2) de offentlige eller private juridiske enheder, der i henhold til § 8, stk. 2, eller § 13 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling er bemyndiget til at varetage regnskabsfunktionen eller forvaltningsmyndighedsopgaver, 3) de myndigheder, der i henhold til § 13 i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond, Den Europæiske Socialfond Plus og Fonden for Retfærdig Omstilling er bemyndiget til helt eller delvist at fungere som forvaltningsmyndighed, og 4) de tilsynsførende for projekter under grænseoverskridende, tværnationale og interregionale programmer, jf. § 29.