Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 162/2022 · Bekendtgørelse om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond Plus

BEK 162/2022 ст. 24

Udvalg og programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

ДействуетОфициальный текст

De i § 23, stk. 1 og 4, nævnte danske regionale eller kommunale myndigheder, der er bemyndiget til helt eller delvist at fungere som forvaltningsmyndighed eller til at deltage i udvælgelsen af projekter, har ansvaret for, at udvælgelsen af projekter og gennemførelsen af programmet sker i overensstemmelse med gældende 1) forordninger, 2) kommissionsbestemmelser og -beslutninger, 3) fællesskabspolitikker, herunder dem, der vedrører konkurrencereglerne, offentligt udbud, beskyttelse og forbedring af miljøet, fjernelse af uligheder og fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder, 4) statslige regler, vejledninger og strategier, der gælder for programmet, partnerskabsaftalen mellem Danmark og Europa-Kommissionen samt programmets mål, generelle kriterier, prioriteter og finansielle rammer, og 5) krav og udvælgelseskriterier for modtagelse af tilskud fra Regionalfonden, som er godkendt af overvågningsudvalget for det pågældende program.

Stk. 2. De i § 23, stk. 1 og 4, nævnte myndigheder deltager ved gennemførelse af informations- og PR-aktiviteter i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Myndighederne skal i forbindelse med kvittering for modtagelse af ansøgningen sikre, at ansøgere informeres om de gældende retningslinjer vedrørende projektets påbegyndelse, regnskab, kontrol og revision.

Stk. 3. De i § 23, stk. 1 og 4, nævnte myndigheder skal sikre, at der fra projekterne indhentes oplysninger til brug for evaluering med henblik på opfyldelse af forordningskrav m.v. Oplysningerne vil efter nærmere anvisning kunne forlanges overført elektronisk.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte opgaver kan, for så vidt angår de programmer, hvor en udenlandsk myndighed er forvaltningsmyndighed, ved bemyndigelse, jf. § 23, stk. 4, overdrages helt eller delvist til denne udenlandske myndighed.