Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2570/2021 · Bekendtgørelse om en midlertidig generel lønkompensationsordning fra december 2021 til januar 2022 til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19

BEK 2570/2021 ст. 7

Betingelser for at modtage kompensation

ДействуетОфициальный текст

Ved ansøgning, jf. § 6, skal virksomheden oplyse: 1) Antallet af ansatte, som er eller vil blive hjemsendt uden at arbejde, jf. § 4, stk. 1. 2) Navn og CPR-nummer på hver af de hjemsendte ansatte. 3) Ansættelsesform, jf. § 3, stk. 2 eller 3. 4) Beskæftigelsesgrad. 5) Begrundelsen for hjemsendelsen. 6) Hjemsendelsens forventede varighed inden for den i § 1, stk. 2, fastsatte periode. De ikke kompensationsberettigede dage efter § 4, stk. 3, medtages i den ansøgte periode, hvorefter der i forbindelse med udbetaling vil ske en reduktion i kompensationsbeløbet. 7) For hver af de ansatte, der ansøges om lønkompensation for, om virksomheden for de pågældende ansatte i samme periode modtager andre offentlige refusioner, jf. § 4, stk.4 og 5. 8) Om virksomheden ansøger om kompensation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, jf. § 5, stk. 2. 9) Om virksomheden har varslet afskedigelse i virksomheden eller den produktionsenhed, der søges kompensation for, jf. § 5, stk. 1.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen indhenter, på baggrund af de i stk. 1, nr. 2, angivne oplysninger, oplysninger til brug for beregningen efter § 3, stk. 4, fra eIndkomstregistret, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 3. I forbindelse med ansøgningen skal virksomheden under strafansvar, jf. § 18, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på virk.dk, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 4. Virksomheden skal i ansøgningen under strafansvar på tro og love erklære, at virksomheden for det indkomstår, henholdsvis 2021 og 2022, der modtages kompensation for, har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 5, stk. 4, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 5, stk. 4, jf. § 5, stk. 5, som hovedformål eller et af hovedformålene.