Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2401/2021 · Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020

BEK 2401/2021 ст. 26

Kompensationsberettigede omkostninger

ДействуетОфициальный текст

Der ydes kompensation for den kommercielle omsætnings andel af faste omkostninger, som institutionen har anvendt og afholdt i Danmark. Omkostningen kan medtages, hvis den kan henføres til kompensationsperioden, uanset om den faktiske betaling for omkostningen falder i eller uden for kompensationsperioden.

Stk. 2. Institutioner omfattet af § 5, nr. 2 og § 6 i kapitel 3 og kapitel 4-8, jf. dog § 26, stk. 3-5, som har en samlet kommerciel omsætningsnedgang som følge af én eller flere COVID-relaterede restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres for omkostningerne, jf. § 4, nr. 3, og § 30, stk. 2-6, med følgende procentsats: 1) 80 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 90 pct. op til 100 pct. 2) 75 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 85 pct. op til 90 pct. 3) 70 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 80 pct. op til 85 pct. 4) 65 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 75 pct. op til 80 pct. 5) 60 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 70 pct. op til 75 pct. 6) 55 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 65 pct. op til 70 pct. 7) 50 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 60 pct. op til 65 pct. 8) 45 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 55 pct. op til 60 pct. 9) 40 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 50 pct. op til 55 pct. 10) 35 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 45 pct. op til 50 pct. 11) 30 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 40 pct. op til 45 pct. 12) 25 pct., hvis den kommercielle omsætningsnedgang har været fra og med 35 pct. op til 40 pct.

Stk. 3. Institutioner omfattet af § 5, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100 pct. af institutionens faste omkostninger, i det tidsrum forbuddet er gældende, hvis institutionen ikke har haft kommerciel omsætning i denne periode. Institutioner, der har kommerciel omsætning i perioden, hvor forbuddet er gældende, kompenseres efter reglerne for institutioner omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Institutioner omfattet af § 9, stk. 2, der har begrænset åbningstid, kan opnå kompensation for 90 pct. af institutionens faste omkostninger.

Stk. 5. Institutioner omfattet af § 17, kan opnå kompensation for 100 pct. af kostprisen af de kasserede varer.

Stk. 6. Institutioner omfattet af § 5, stk. 1 i kapitel 3 og § 13 i kapitel 5, der modtager kompensation som følge af flere restriktioner angivet i § 1, stk. 4, kompenseres efter reglerne for kompensation efter § 28, stk. 1 og 6, jf. dog § 28, stk. 7.