Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2373/2021 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten

BEK 2373/2021 ст. 9

Sagens afgørelse m.v.

ДействуетОфициальный текст

I sager om vurdering af fast ejendom, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 4, kan retsformanden bestemme, at der skal foretages besigtigelse af den pågældende ejendom. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse. Besigtigelse kan kun finde sted med tilladelse fra ejeren.

Stk. 2. I sager omfattet af skatteforvaltningslovens § 7, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 44, stk. 5, kan retsformanden bestemme, at der skal foretages besigtigelse af et køretøj, hvis det findes nødvendigt. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse.

Stk. 3. I øvrige sager kan retsformanden i særlige tilfælde, hvor det er af afgørende betydning for sagen, bestemme, at der skal foretages besigtigelse af fast ejendom, infrastruktur, genstande, herunder køretøjer, og lokaler. To ordinære retsmedlemmer, der deltager i sagens afgørelse, kan ligeledes beslutte, at der skal foretages en sådan besigtigelse. Hvis en besigtigelse besluttes, anses besigtigelsen for at udgøre et retsmøde i sagen med de modifikationer, der følger af omstændighederne ved en besigtigelse. Besigtigelse kan kun finde sted med tilladelse fra ejeren og en eventuel bruger.