Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 2294/2021 · Bekendtgørelse om garantibidrag, tariffer og kapitaliseringsgrænse i 2022 i Arbejdsmarkedets Tillægspension

BEK 2294/2021 ст. 4

ДействуетОфициальный текст

Ved fastsættelse af tariffen for rentebidrag for 2022 er anvendt en markedsværdibaseret optjeningsrente. jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 8 c, stk. 2. Den markedsværdibaserede optjeningsrente er fastlagt som en markedsrentekurve pr. 30. september 2021. Markedsrentekurven er bestemt som en nulkuponrentestruktur.

Stk. 2. Ved fastsættelse af tariffen for markedsbidrag for 2022 indgår ikke et forrentningselement.

Stk. 3. Markedsrentekurven og de aktuarmæssige formler for fastsættelse af tarifferne for 2022 for rentebidrag og for markedsbidrag, jf. stk. 1 og 2, fremgår af Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og hensættelsesgrundlag, som er tilgængeligt på www.borger.dk.

Stk. 4. For hver 100 kr. i rentebidrag vedrørende 2022 optjener medlemmer født i perioden fra 1. juli 1955 til 31. december 1968 årlig livsvarig pension, som det fremgår af bilag 1.

Stk. 5. For hver 100 kr. i rentebidrag vedrørende 2022 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1969 til 31. december 2006 årlig livsvarig pension baseret på forrentning frem til 2037, som det fremgår af bilag 2.

Stk. 6. I år 2037 op- eller nedskrives den i stk. 5 anførte pensionsret ud fra det aktuelle markedsrenteniveau for en ny periode. En tidsbegrænset periode vil blive efterfulgt af endnu en periode. Ved sidste op- eller nedskrivning inden opnået pensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension, er forrentningsperioden livslang. Ved op- eller nedskrivninger af pensionen anvendes den rente, som fastsættes i Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og hensættelsesgrundlag.

Stk. 7. For hver 100 kr. i markedsbidrag vedrørende 2022 optjener medlemmer født i perioden fra 1. januar 1969 til 31. december 2006 årlig livsvarig pension, som det fremgår af bilag 3.

Stk. 8. Den i stk. 7 anførte pension reguleres op eller ned med det opnåede afkast af investeringerne i den portefølje, der knytter sig til markedsbidraget. Frem mod pensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, vil der ske en gradvis konvertering af den regulerede pension til garanteret livrente i en indfasningsperiode med lige andele hvert år. Ved konverteringen anvendes den for det aktuelle år markedsværdibaserede optjeningsrente, som fastsættes i Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions- og hensættelsesgrundlag.