Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1832/2021 · Bekendtgørelse om udstedelse af takografkort

BEK 1832/2021 ст. 9

Udstedelse af takografkort

ДействуетОфициальный текст

Indgives ansøgning om førerkort via digital selvbetjening skal ansøger uploade et digitalt fotografi, som opfylder kravene i stk. 3.

Stk. 2. Ved indlevering af ansøgning om førerkort skal et fotografi vedlægges, som opfylder kravene i stk. 3.

Stk. 3. Fotografiet nævnt i stk. 1 og 2, skal opfylde følgende krav: 1) Fotografiet skal være af god kvalitet, holdbart, egnet til indscanning og uden stempler, huller eller andre beskadigelser. 2) Fotografiet skal være et vellignende portrætbillede i størrelsen 35 x 45 mm, hvor hovedet måler 30- 36 mm i højden. 3) Fotografiet skal tages lige forfra og vise ansøgerens ansigt uden hovedbeklædning og det øverste af skuldrene. 4) Ansigtet skal være jævnt belyst. 5) Begge øjne skal være helt synlige, og blikket skal være rettet mod kameraet. 6) Munden skal være lukket. 7) Briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser. 8) Baggrunden skal være lys og uden skygger eller andre motiver.

Stk. 4. Færdselsstyrelsen kan tillade, at ansøgeren bærer hovedbeklædning på det i stk. 1 nævnte fotografi, hvis ansøgeren af religiøse grunde anmoder herom. Færdselsstyrelsen kan i øvrigt tillade, at kravene i stk. 1, nr. 1-8, fraviges, når ganske særlige grunde taler herfor.

Stk. 5. Er ansøgeren ikke dansk eller nordisk statsborger, skal ansøgningen tillige vedlægges opholdstilladelse eller opholdsbevis, medmindre vedkommende lovligt kan opholde sig i Danmark eller på Færøerne uden tilladelse. Hvis Færdselsstyrelsen skønner det nødvendigt, kan det kræves, at der fremvises dokumentation for, at ansøgeren har sædvanlig bopæl i Danmark eller på Færøerne eller bevis for, at ansøgeren i mindst seks måneder har opholdt sig i Danmark eller på Færøerne som studerende.