BEK 1797/2021 · Bekendtgørelse om godkendelse som fest- eller scenefyrværker
BEK 1797/2021 ст. 16
Oplysningspligter
Den, der er godkendt som fest- eller scenefyrværker, skal oplyse arrangøren af et fyrværkeriarrangement om følgende: 1) Vedkommendes registreringsnummer i Sikkerhedsstyrelsens register over fest- og scenefyrværkere. 2) De brancheorganisationer, som fest- eller scenefyrværkeren er medlem af. 3) Fest- eller scenefyrværkerens erhvervsmæssige titel og EU/EØS landet, hvor tilladelsen til anvendelsen af titlen er givet. 4) Kontaktoplysninger på Sikkerhedsstyrelsen eller den kommunalbestyrelse, der har meddelt tilladelsen. 5) Eventuelle erhvervsansvarsforsikringer og garantier, som fest- eller scenefyrværkeren har tegnet eller fået stillet, kontaktoplysninger på forsikringsselskabet eller garantistiller og oplysning om forsikringens eller garantiens geografiske dækning.
Stk. 2. Anmoder arrangøren af et fyrværkeriarrangement om det, skal fest- eller scenefyrværkeren oplyse om de regler, der gælder for udførelsen af erhvervet, og hvordan arrangøren får adgang til reglerne.