Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1601/2021 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2021/2022

BEK 1601/2021 ст. 7

Kvælstofnormer

ДействуетОфициальный текст

Ved anvendelse af kornafgrøder på egen virksomhed kan en virksomheds kornafgrødes kvælstofnorm korrigeres efter gødskningslovens § 16, stk. 1, hvis det kan dokumenteres, at det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages ved at gange det forventede højere udbytte med korrektionsfaktoren i bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Stk. 2. Det forventede højere udbytte udgør gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende kornafgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Det højeste og det laveste udbytte fra de 5 forudgående planperioder kan dog udelades ved beregningen af det gennemsnitlige udbytte, hvor afgrøden har været dyrket i alle 5 forudgående planperioder. Det højeste udbytte fra de 5 forudgående planperioder, jf. stk. 2, skal udelades, hvis afgrøden kun har været dyrket i 4 ud af de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Stk. 4. Virksomheden skal kunne dokumentere, at afgrøden har været dyrket i de 5 umiddelbart forudgående planperioder, og at det gennemsnitlige udbytte beregnet ud fra de opnåede udbytter i disse planperioder er højere end standardudbytterne for den pågældende afgrøde, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Dokumentationen, jf. stk. 4, skal bestå af en opgørelse for hver planperiode over virksomhedens foderforbrug samt virksomhedens kornbalance opgjort efter stk. 6, 2. og 3. pkt. Kornbalancen skal indeholde oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring. Dokumentationen skal endvidere omfatte virksomhedens gødningsplanlægning udarbejdet efter gødskningslovens § 41, der angiver arealet med den pågældende kornafgrøde.

Stk. 6. Høstudbyttet, jf. stk. 4, opgøres på grundlag af virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode. Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode. Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, jf. § 16. Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for afvigelse i ydelses- og produktionsniveau af kvælstof i husdyrgødning, jf. § 16.

Stk. 7. Den i stk. 1, 4 og 5 nævnte dokumentation for anvendelse af korrigeret norm for forhøjet udbytte skal opbevares på virksomheden i 5 år fra 31. juli 2022 og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.