BEK 1467/2021 ст. 12
Hvor der er sket påvirkning fra biologiske agenser i risikogruppe 3 eller 4, skal rederiet føre en liste over ansatte, der er udsat for påvirkninger fra de pågældende biologiske agenser. Listen skal indeholde oplysninger om den type arbejde, der er udført, og om muligt det biologiske agens, de ansatte har været påvirket fra, og eventuelle fortegnelser over påvirkninger, ulykker og uheld.
Stk. 2. Oplysningerne om den enkelte ansatte skal opbevares i mindst 10 år efter sidste påvirknings ophør.
Stk. 3. I følgende tilfælde af påvirkning fra biologiske agenser, der kan medføre infektion, skal oplysningerne om den enkelte ansatte opbevares i 40 år efter sidst kendte påvirkning: 1) Påvirkning fra biologiske agenser, der vides at kunne fremkalde vedvarende eller skjulte infektioner. 2) Påvirkning, hvor infektionen på baggrund af nuværende viden ikke kan diagnosticeres, før sygdommen bryder ud mange år senere. 3) Påvirkning, hvor infektionen har en særlig lang inkubationstid. 4) Påvirkning, som medfører en sygdom, der af og til blusser op igen over en længere periode på trods af behandling. 5) Påvirkning, som kan indebære alvorlige følgesygdomme på lang sigt.
Stk. 4. Rederiet skal give de ansatte og skibets sikkerhedsudvalg adgang til de oplysninger i listen, som ikke er personrelaterede. Arbejdsgiveren skal endvidere give ansatte adgang til de oplysninger, som for deres egen person er anført i listen.
Stk. 5. Ved virksomhedsophør skal listen sendes til Søfartsstyrelsen.