BEK 1297/2021 ст. 11
Oprettelse som tilskudsmodtager
Energistyrelsen kan udbetale tilskud til den til enhver tid værende ejer af en produktionsenhed, der er oprettet som tilskudsmodtager, jf. § 9. Tilskuddet udbetales månedligt bagudrettet.
Stk. 2. Tilskud udbetales på grundlag af den mængde biogas, der sælges til brug for transport, anvendes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion.
Stk. 3. Udbetaling af tilskud er betinget af: 1) at de nødvendige måledata og oplysninger til beregning af tilskuddet, foreligger, jf. § 10 og § 15, stk. 1., og 2) at tilskudsmodtager stiller de nødvendige oplysninger til rådighed som dokumentation for opfyldelse af de til enhver tid gældende kriterier for bæredygtighed og for besparelse af drivhusgasemissioner, jf. § 13, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Såfremt der gives afslag på udbetaling, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om at genoptage udbetalingen af tilskud, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 3.
Stk. 5. Hvis indberetninger efter §§ 13-15 sammenholdt med Energistyrelsens opgørelse og kontrol efter §§ 22 og 23 viser, at der er afgivet mangelfulde eller urigtige oplysninger, tilbageholdes udbetaling af tilskud for den del af biogas, som kan henføres hertil.