Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1030/2021 · Bekendtgørelse om registreringsafgift

BEK 1030/2021 ст. 22

Afgift af køretøjer, der genopbygges, jf. registreringsafgiftslovens § 7

ДействуетОфициальный текст

Genopbygningen skal udføres i overensstemmelse med en skadesopgørelse, der udfærdiges af forsikringsselskabet eller taksatoren, jf. § 19, stk. 2.

Stk. 2. Forsikringsselskabet træffer alle nødvendige foranstaltninger til sikring af den fornødne kontrol med genopbygningen. Eventuelle mindre ændringer i forhold til skadesopgørelsen, der viser sig hensigtsmæssige eller påkrævede under arbejdets udførelse, kan godkendes af taksator. Oplysning om sådanne ændringer påføres skadesopgørelsen tillige med oplysninger om eventuelle prisændringer.

Stk. 3. Genopbygningen skal udføres ved anvendelse af reservedele, herunder såkaldte skarringsdele, af art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra automobilforhandlernes og -værkstedernes reservedelslagre, eventuelt med tilsvarende brugte dele. Dele omfattet af skadesopgørelsen kan være samlede.

Stk. 4. Registreringsattesten for et køretøj, der kan genopbygges afgiftsfrit efter § 21, skal afleveres til forsikringsselskabet. Forsikringsselskabet registrerer i Køretøjsregisteret, at køretøjet kan genopbygges afgiftsfrit (en skadeblokering). Derefter udleverer forsikringsselskabet registreringsattesten til køretøjets ejer, hvis denne er kendt af forsikringsselskabet.

Stk. 5. Afleveres registreringsattesten ikke til forsikringsselskabet, underretter forsikringsselskabet Skatteforvaltningen herom.