BEK 648/2021 ст. 21
Alternativer til pligtige efterafgrøder og til husdyrefterafgrøder
En virksomhed kan anvende overskud af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder fra indeværende og tidligere planperioder, der er modtaget fra en virksomhed, der er udmeldt af Register for Gødningsregnskab i perioden fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Den modtagende virksomhed er omfattet af et efterafgrødekrav i planperioden 2021/2022. 2) Den modtagende virksomhed også modtager den ophørende virksomheds arealer enten helt eller delvist. 3) Virksomheden, der modtager arealer og efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder eller tidligere overskud af efterafgrøder, skal indberette overdragelsen i skema for Gødningskvote og efterafgrøder senest 10. september 2021. 4) Den afgivende og den modtagende virksomhed skal indgå en skriftlig aftale om overdragelse af overskud af efterafgrøder. Dokumentation for aftalen skal opbevares i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol af den modtagende virksomhed.
Stk. 2. Hvis en virksomhed ikke senest den 10. september 2021 indberetter modtagelsen af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder eller tidligere overskud af efterafgrøder, kan virksomheden ikke anvende disse til at opfylde virksomhedens krav i planperioden 2021/2022 eller i senere planperioder.