BEK 570/2021 ст. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Tobaksvarer: Varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes, tygges eller på anden måde indtages, hvis de helt eller delvist er fremstillet af tobak, samt varer, der er beregnet til at blive benyttet sammen med sådanne varer. 2) Tobakssurrogater: Produkter med indhold af nikotin, der ikke er tobaksvarer, jf. § 2, nr. 2, i lov om tobaksvarer m.v., eller elektroniske cigaretter, jf. § 2, nr. 1, i lov om elektroniske cigaretter m.v., og som ikke er godkendt ved en markedsføringstilladelse efter lov om lægemidler eller EU-retlige regler om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse af humanmedicinske lægemidler, samt udstyr, der er beregnet til at blive benyttet sammen med disse produkter. 3) Urtebaserede rygeprodukter: Rygeprodukter baseret på planter, urter eller frugter, som ikke indeholder tobak, og som kan forbruges via en forbrændingsproces.