BEK 1824/2020 · Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
BEK 1824/2020 ст. 1
Definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Højsøcertifikat: Et lodscertifikat til højsølodsning udstedt af en myndighed, der ifølge anbefaling af FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) er kompetent hertil. 2) Højsølodsning: Lodsning uden for et lands søterritorium. 3) Lods: En person, der af Søfartsstyrelsen er certificeret til at lodse. 4) Lodscertifikat: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere angivne lodsninger. 5) Lodsfritagelsesbevis: Et bevis udstedt af Søfartsstyrelsen, der fritager et skib for lodspligt, hvis lodsfritagelsesbevisets indehaver fører skibet, og hvis lodsfritagelsesbeviset omfatter skibets type, konditioner samt det farvand, som skibet sejler i. 6) Lodsning: Rådgivning af skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering, uanset om rådgivningen gives om bord på skibet eller ved kommunikation fra andet skib eller fra land. 7) Lodsningsområde: Det geografiske område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i. 8) Lodsaspirant: En person, der af Søfartsstyrelsen er anerkendt som værende under oplæring til lods. 9) Lodsaspirant-idkort: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er under oplæring til lods og har ret til at deltage i sidemandsoplæring.