Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1747/2020 · Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger

BEK 1747/2020 ст. 32

Tilsyn med slagtekyllinger, der er indleveret til slagtning

ДействуетОфициальный текст

Trædepuderne på de indleverede slagtekyllinger fra hvert slagtehold undersøges stikprøvevis af en dyrlæge fra Fødevarestyrelsens Kødkontrol eller af kontrolpersonale under tilsyn af Fødevarestyrelsens Kødkontrol. Undersøgelsen af slagtekyllingernes trædepuder gennemføres således, at der fra et slagtehold af slagtekyllinger fra samme hus efter slagtning udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den første og den sidste tredjedel af slagteholdet. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger (ammoniakforbrændinger) og andre synlige skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører.

Stk. 2. Ved trædepudeundersøgelsen efter stk. 1 tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala: 1) Ingen svidninger – 0 point. 2) Mindre alvorlige svidninger – 0,5 point. 3) Alvorlige svidninger – 2 point.

Stk. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager Fødevarestyrelsens Kødkontrol sig ikke yderligere.

Stk. 4. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold af slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol gøre den besætningsansvarlige opmærksom herpå med vejledning om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Fødevarestyrelsens Kødkontrol kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af kyllinger fra den næste flok af slagtekyllinger fra samme hus. Hvis et slagt‌e­hold fra den næste flok af slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol indberette det til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

Stk. 5. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme slagtehold tilsammen tildeles fra 81 til 200 point, skal Fødevarestyrelsens Kødkontrol straks indberette for­hol‌d­e‌t til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.