BEK 1699/2020 · Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder
BEK 1699/2020 ст. 32
Tilsyn og påbud m.v.
På baggrund af den årlige omkostningsstatistik efter § 31 af virksomhedernes omkostninger kan Energistyrelsen anmode net- og distributionsvirksomheder med omkostninger, der ligger blandt de 5 pct. højeste omkostninger pr. indberettet kWh, dog altid op til 35 virksomheder, om at redegøre for, hvorledes de har sikret omkostningseffektiviteten, herunder deres indsatsområder, metoder og omkostninger. Energistyrelsen kan også anmode virksomheder med de laveste omkostninger om at redegøre for deres indsatsområder, metoder og opgørelse af omkostningerne.
Stk. 2. På baggrund af redegørelserne udarbejdet i henhold til stk. 1, kan Energistyrelsen indgå aftaler med de pågældende virksomheder om, hvorledes omkostningseffektive energibesparelser fremadrettet skal sikres til opfyldelse af virksomhedens energisparemål.