BEK 1598/2020 ст. 3
Biocidholdig bundmaling, der er godkendt efter biocidforordningen, kan gøres tilgængelig på markedet og anvendes efter sin godkendelse, uanset bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Biocidholdig bundmaling, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan importeres, sælges og anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse, jf. dog §§ 4-6, når aktivstoffet i bundmalingen er under vurdering efter biocidforordningen, og den biocidholdige bundmaling er anmeldt til Produktregistret efter reglerne i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Det samme gælder, hvis der i EU-Tidende er givet meddelelse om godkendelse af aktivstoffet i bundmalingen, registrering i Produktregistret er gennemført, og der senest på tidspunktet for godkendelsen af aktivstoffet bliver indgivet ansøgning om godkendelse efter biocidforordningen af den biocidholdige bundmaling.
Stk. 3. Hvis en biocidholdig bundmaling indeholder mere end ét aktivstof, gælder bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt., i forhold til godkendelsesdatoen for det sidst godkendte aktivstof.