BEK 1457/2020 ст. 33
Ansøgning og klage, sagsbehandlingsfrister og vurdering af tilstrækkelige midler
Afgørelsen om, hvorvidt et registreringsbevis efter §§ 23 og 24 og et opholdskort efter § 25 skal udstedes eller afslås, træffes straks efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 2. Afgørelsen om, hvorvidt et opholdskort efter § 26 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse. Der skal straks udstedes kvittering for ansøgningens indgivelse.
Stk. 3. Afgørelsen om, hvorvidt et bevis for ret til tidsubegrænset ophold efter § 27 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 4. Afgørelsen om, hvorvidt et tidsubegrænset opholdskort efter § 28 skal udstedes eller afslås, træffes hurtigst muligt og senest 6 måneder efter ansøgningens indgivelse.
Stk. 5. Afgørelser om afslag skal meddeles skriftligt og skal begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom, jf. dog § 39.