BEK 1167/2020 ст. 7
Kompensationsberettiget tab og krav
Der ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres freelanceren mv. på anden vis, herunder ved forsikring eller anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk. 2. Freelancere mv., som har opnået kompensation i medfør af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19, bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. medbåde A- og B-indkomst i økonomisk krise som følge af COVID-19, eller den midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomst kan søge kompensation efter denne ordning. Allerede udbetalt kompensation efter bekendtgørelserne i 1. pkt. for en periode, der overlapper kompensationsperioden efter denne bekendtgørelse, jf. § 4, stk. 6, vil blive modregnet kompensationen efter denne ordning. Ansøgning om kompensation, der endnu ikke er udbetalt, kan skriftligt fortrydes af ansøger.
Stk. 3. Der ydes ikke kompensation for indkomsttab, som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 4. Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i indkomst må anses at være forårsaget af, at freelanceren mv. uretmæssigt har undladt at henføre samlet indkomst til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor samlet indkomst til referenceperioden.