BEK 1070/2020 · Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer
BEK 1070/2020 ст. 2
Denne bekendtgørelse gælder for produktionsafsnit større end 150 m 2 i bygning, hvor der kan forekomme brændbart støv, der kan give anledning til en eksplosiv atmosfære, dog ikke produktionsafsnit i 1-etages bygning på højst 600 m 2 , og produktionsafsnit i rum i 1- etages bygning, hvor rummet er højst 600 m 2 , og brandmæssigt er adskilt i overensstemmelse med afsnit 2.7 i bilaget.
Stk. 2. Denne bekendtgørelse gælder endvidere for følgende lagerafsnit i bygning, herunder silo: 1) Lagerafsnit med oplag, hvor der kan forekomme brændbart støv, der kan give anledning til eksplosiv atmosfære. 2) Lagerafsnit med oplag af faste brændbare stoffer, som kan selvantænde, dog ikke stoffer, der er klassificeret som pyrofore stoffer (H250) eller selvopvarmende stoffer og blandinger (H251 og H252) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. 2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.
Stk. 3. Lagerafsnit, jf. stk. 2, er kun omfattet af bekendtgørelsen, hvis oplaget er placeret 1) i en bygning, dog ikke en silo, hvor oplaget er større end 1.000 m 3 , 2) i en eller flere siloer med et samlet rumindhold større end 200 m 3 , der er placeret i en bygning eller 3) i en eller flere siloer med et samlet rumindhold større end 600 m 3 , der er placeret i det fri.
Stk. 4. Denne bekendtgørelse gælder endvidere for lagerafsnit med oplag større end 1.000 m 3 i det fri af brændbare faste stoffer, dog ikke lagerafsnit med 1) færdigvarer i form af store emner, bortset fra oplag i det fri ved produktionsafsnit, der er omfattet af beredskabslovgivningen, eller 2) stoffer, der er klassificeret som brandfarlige faste stoffer (H228), selvreaktive stoffer og blandinger og organiske peroxider (H240, H241 og H242), pyrofore stoffer (H250) eller selvopvarmende stoffer og blandinger (H251 eller H252) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. 3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger.
Stk. 5. I bekendtgørelsen betragtes: 1) To eller flere produktionsafsnit som ét produktionsafsnit, medmindre de er brandmæssigt adskilt i overensstemmelse med afsnit 2.7 i bilaget. 2) To eller flere lagerafsnit på samme grund som ét lagerafsnit, medmindre de er brandmæssigt adskilt i overensstemmelse med afsnit 3.2 i bilaget eller er fritliggende i overensstemmelse med punkt 1.1.11 i bilaget. 3) To eller flere bygninger på samme grund som en bygning medmindre de er brandmæssigt adskilt i overensstemmelse med afsnit 2.7 i bilaget eller er fritliggende i overensstemmelse med punkt 1.1.11 i bilaget.