Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 989/2020 · Bekendtgørelse om import af hampefrø og rå hamp

BEK 989/2020 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Ansøgning om importlicens skal indsendes til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema, der kan findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Stk. 2. Ansøgningen om importlicens for hampefrø til udsæd og rå hamp, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, skal endvidere være vedlagt følgende: 1) oplysning om hvilke hampesorter, der planlægges importeret, og 2) hvis sorten ikke fremgår af EU’s sortsliste, skal der indsendes bevis for, at indholdet af tetrahydrocannabinol ikke overstiger 0,2 % i form af et bevis fra tredjelande, der er ligestillet med medlemsstater, jf. Rådets beslutning 2003/17/EF. Sorten skal godtgøres at være bestemt til udførsel eller genudførsel til tredjelande.

Stk. 3. Ved ansøgning om importlicens for hampefrø til andre formål end udsæd, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, skal der: 1) Indsendes bevis for, at importøren er registreret eller godkendt til denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen, jf. § 1, stk. 2. 2) Afgives erklæring på tro og love om, at der inden for 12 måneder fra datoen for udstedelsen af importlicensen indsendes bevis til Landbrugsstyrelsen for, at de hampefrø, der er omfattet af licensen, har undergået en af de operationer, der fremgår af artikel 9, stk. 4, 1. pkt., litra a – c, i forordning (EU) 2016/1237.