Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 911/2020 · Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og gymnasiale enkeltfag

BEK 911/2020 ст. 13

Tilbagebetaling af almindelig deltagerbetaling ved undervisningsaktivitet efter kapitel 1 og 2

ДействуетОфициальный текст

Institutionen tilbagebetaler almindelig deltagerbetaling opkrævet efter §§ 1 og 2 for fag, der er nødvendige for at nå de krævede niveauer, til de kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper som erhvervsuddannelse for voksne, erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne.

Stk. 2. Institutionen tilbagebetaler almindelig deltagerbetaling opkrævet efter denne bekendtgørelse til de kursister, der får udstedt bevis for en fuld højere forberedelseseksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en toårig hf-eksamen med eller uden overbygning, eller for en enkeltfagseksamen efter § 45, stk. 3, og § 75, stk. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, for de fag, der indgår i eksamen, jf. bilag 1. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse, jf. lovens § 47, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Institutionen tilbagebetaler, jf. dog stk. 4, almindelig deltagerbetaling opkrævet efter denne bekendtgørelse til de hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i særlige fagpakker, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, hvor der ikke er krav om en fuld gymnasial uddannelse. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse, jf. lovens § 47, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 3 finder kun sted, hvis den pågældende ikke på forhånd opfyldte betingelserne for optagelse på den pågældende uddannelse.

Stk. 5. Institutionen tilbagebetaler almindelig deltagerbetaling opkrævet efter denne bekendtgørelse til de kursister, som er optaget til skoleundervisningen i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget, og som er afsluttet efter 1. juli 2014.

Stk. 6. Deltagerbetalingen tilbagebetales uden renter og med fradrag for eventuelt ydet statens uddannelsesstøtte (SU) eller statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til deltagerbetalingen.