Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 681/2020 · Bekendtgørelse om fødevarekontaktmaterialer og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter

BEK 681/2020 ст. 2

Område og definitioner

ДействуетОфициальный текст

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Folie af celluloseregenerater: En tynd film, der fremstilles af raffineret cellulose af ikke-genanvendt træ eller bomuld. Af tekniske hensyn kan egnede stoffer være tilsat massen eller overfladen. Folier af celluloseregenerater kan være overfladebehandlet på en eller begge sider. Folier af celluloseregenerater omfatter: a) ikke-overfladebehandlet folie af celluloseregenerater, b) overfladebehandlet folie af celluloseregenerater, hvis overfladebehandlingsmiddel er fremstillet af cellulose, eller c) overfladebehandlet folie af celluloseregenerater, hvis overfladebehandlingsmiddel er fremstillet af plast. 2) Keramiske genstande: Genstande fremstillet af en blanding af uorganiske stoffer i almindelighed med et stort indhold af ler- eller kiselholdige mineraler, der eventuelt kan være tilsat små mængder organiske stoffer. Disse genstande er først formet, og den opnåede form er derefter varigt fastholdt ved brænding. De kan være glaserede, emaljerede og/eller dekorerede. 3) Papir og pap: Materialer og genstande fremstillet af cellulosebaserede naturlige fibre, både blegede og ublegede, fra primære og recirkulerede kilder. Derudover kan papir og pap indeholde kunstige fibre, funktionelle additiver og andre behandlingsmidler og polymere bindemidler til organiske og uorganiske pigmenter. Papir og pap kan desuden indeholde trykfarver, lak, overfladebehandlinger og lim, der anvendes i konverteringsprocessen.