Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 675/2020 · Bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag m.v. for firmapensionskasser

BEK 675/2020 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Anmeldelse efter § 47, stk. 1, i lov om firmapensionskasser af firmapensionskassens tekniske grundlag m.v. og ændringer heri skal foretages ved at benytte Finanstilsynets skema benævnt »Anmeldelse af det tekniske grundlag m.v.«.

Stk. 2. Anmeldelsen skal 1) afspejle de former for pensioner, som firmapensionskassen agter at anvende, 2) beskrive eventuelle garantier nærmere, 3) have en så klar og præcis form, at den uden videre kan danne basis for en kyndig aktuars kontrolberegninger, og 4) i sin helhed være egnet til at give et fyldestgørende billede af firmapensionskassens aktiviteter vedrørende pension.

Stk. 3. Det skal tydeligt angives eller markeres i anmeldelsen, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til tidligere anmeldelser af det tekniske grundlag m.v.

Stk. 4. Anmeldelsen skal indeholde følgende: 1) En matematisk beskrivelse og gennemgang af de anmeldte forhold. 2) En redegørelse for de juridiske og økonomiske konsekvenser for det enkelte medlem, den enkelte pensionsmodtager og andre pensionsberettigede efter pensionsaftalen. Redegørelsen skal som minimum overholde kravene i § 3, stk. 1-3. 3) En redegørelse for de juridiske, økonomiske og aktuarmæssige konsekvenser for firmapensionskassen. Redegørelsen skal som minimum overholde kravene i § 3, stk. 4.

Stk. 5. Firmapensionskassen skal hvert år inden udgangen af juni indsende en sammenskrivning af firmapensionskassens samlede gældende anmeldte tekniske grundlag m.v. til Finanstilsynet. Det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. skal inkludere alle anmeldelser af det tekniske grundlag m.v., der i henhold til § 47, stk. 1, i lov om firmapensionskasser er indsendt til Finanstilsynet inden udgangen af det foregående år. Det sammenskrevne tekniske grundlag m.v. må ikke indeholde tidligere anmeldte regler og satser, der ikke længere er gældende ved udgangen af det foregående år. Finanstilsynets skema benævnt »Sammenskrivning af det tekniske grundlag m.v.« skal benyttes.