Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 675/2020 · Bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og det tekniske grundlag m.v. for firmapensionskasser

BEK 675/2020 ст. 16

ДействуетОфициальный текст

Udtrædelsesgodtgørelsen for et medlem fastsættes til nutidsværdien af medlemmets pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige bidrag for det pågældende medlem beregnet på det tegningsgrundlag nævnt i §§ 9 og 10, der var gældende ved afgivelsen af henholdsvis pensionstilsagnet ved optagelsen i firmapensionskassen og eventuelle senere reguleringer, jf. dog stk. 2. Udtrædelsesgodtgørelsen beregnes ved anvendelse af de ydelser og nettobidrag, der er beregnet på tegningsgrundlaget. Der kan foretages et fradrag i udtrædelsesgodtgørelsen til dækning af omkostningerne ved udtrædelsen.

Stk. 2. I ydelsesdefinerede pensionsordninger omfattet af §§ 12 og 13 skal udtrædelsesgodtgørelsen for et medlem mindst fastsættes til nutidsværdien af medlemmets optjente pensionstilsagn beregnet på det tegningsgrundlag, der er nævnt i §§ 12 og 13, der gælder på udtrædelsestidspunktet. Der kan foretages et fradrag i udtrædelsesgodtgørelsen til dækning af omkostninger ved udtrædelsen.

Stk. 3. Det kan i tegningsgrundlaget bestemmes, at der for medlemmer over en vis alder ved beregning af den del af udtrædelsesgodtgørelsen, der vedrører ægtefællepension, tages hensyn til medlemmets faktiske ægteskabelige status og til en eventuel ægtefælles alder.

Stk. 4. Er en del af et medlems pensionstilsagn afdækket ved en forsikringspolice for medlemmet i et livsforsikringsselskab, forhøjes udtrædelsesgodtgørelsen med den genkøbsværdi, der måtte blive udbetalt af forsikringsselskabet, medmindre den pågældende forsikringspolice overdrages til medlemmet.