Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 653/2020 · Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for naturtilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder

BEK 653/2020 ст. 5

ДействуетОфициальный текст

Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, skal der lægges særlig vægt på: 1) De i habitatdirektivet udpegede prioriterede naturtyper og arter (*mærkede naturtyper og arter). 2) De fuglearter, som er optaget på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 eller er omfattet af dette direktivs art. 4, stk. 2. 3) Europa-Kommissionens udmeldinger om prioritering af udvalgte naturtyper og arter. 4) Den geografiske repræsentation og bevaringsstatus af de udpegede naturtyper og arter. 5) Arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV.

Stk. 2. Ved afvejningen af modstridende naturinteresser inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, kan der lægges særlig vægt på: 1) De udpegede naturtypers og arters robusthed overfor påvirkninger på kort og lang sigt. 2) De udpegede naturtypers og arters økologiske behov. 3) Nationale naturværdier, herunder fredede arter, ansvarsarter, rødlistede arter og arter som ligger til grund for udvælgelsen af naturmæssigt særligt værdifulde skove. 4) Forekomster af specielle strukturer og arter af særlig dansk kultur- og naturhistorisk interesse. 5) Hensyn til regionale og lokale særpræg med respekt for det overordnede mål, jf. § 3, stk. 2.