BEK 261/2020 ст. 2
Følgende beføjelser henlægges ikke til Søfartsstyrelsen: 1) Beføjelser efter § 3 i lov om Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd til at godkende Arbejdsmiljø- og Velfærdsrådets vedtægter. 2) Beføjelser efter § 21, stk. 1, 5 og 7, og § 26, i lov om sikkerhed til søs, til at nedsætte et Ankenævn for Søfartsforhold, udnævne dets formand, medlemmer samt stedfortræderen for formanden og fastsætte regler om dets virksomhed, samt at nedsætte et Skibstilsynsråd, udnævne dets formand og fastsætte rådets forretningsorden. 3) Beføjelser efter § 12, nr. 5, i lov om Dansk Internationalt Skibsregister til at fastsætte regler om krav til dansk kapitalandel eller indflydelse. 4) Beføjelser efter § 7 i søloven til at fastsætte regler om ansøgning, registrering, sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer for indlevering af ansøgninger og udskrifter af registret. 5) Beføjelser efter § 482 i søloven til at nedsætte en særlig undersøgelseskommission. 6) Beføjelser efter § 2, stk. 3, i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe til mod erstatning at tilsidesætte eventuelle fragtaftaler, der er indgået på tidspunktet før overtagelsen. 7) Beføjelser efter § 4, stk. 1 og 5, i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe til at nedsætte et skibsfartsnævn og udnævne dets formand, medlemmer og suppleanter samt at fastsætte nævnets forretningsorden.