Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 35/2020 · Bekendtgørelse om pilotprojektordning om præcisionslandbrug

BEK 35/2020 ст. 2

ДействуетОфициальный текст

Virksomheder, der har fået tilsagn om deltagelse i en pilotprojektordning om præcisionslandbrug i planperioderne 2018/2019 og 2019/2020 i medfør af § 18 i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag, skal opfylde betingelserne i stk. 2-5 i planperioden 2020/2021.

Stk. 2. Virksomhederne skal udføre og dokumentere følgende tiltag til forbedring af kvælstofudnyttelsen på virksomhedens arealer omfattet af en kvælstofnorm, jf. bilag 2, tabel 2, i den bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning, der gælder for planperioden 2020/2021: 1) Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark ud fra forfrugt, jordtype, dyrkningshistorie, forventet udbytte og værdi af afgrøden. 2) Kemiske analyse til bestemmelse af indhold af kvælstof i husdyrgødningen og anden organisk gødning for hver lagertank inden udspredning om foråret. 3) Spredning af kunstgødning med udstyr, der har sektionskontrol. 4) Positionsbestemt tildeling af kunstgødning inden for markerne for korn og raps på baggrund af plantesensorer eller satellit, og med en beregningsmetode for omfordeling af kvælstof.

Stk. 3. Deltagere i pilotprojektordningen skal foretage indberetninger ud over gødningsregnskabet for at dokumentere, at ordningens tiltag er udført. Følgende indberetninger skal foretages senest den 31. juli 2021 i planperioden 2020/2021: 1) Gødningsplan og opgørelse af faktisk tildelt kunstgødning samt husdyrgødning og anden organisk gødning på markniveau. 2) Dokumentation for beregningsmetode for kvælstofbehov. 3) Målinger der ligger til grund for tildelingen af kvælstof.

Stk. 4. For at kunne udføre effektberegninger af tiltagene i pilotordningen skal deltagerne senest den 1. oktober i det kalenderår, hvor planperioden starter indsende udbytter for korn og raps og proteinindhold i korn på markniveau.

Stk. 5. Al kommunikation med Landbrugsstyrelsen vedrørende projektets gennemførelse skal ske via e-Boks.