BEK 26/2020 · Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport
BEK 26/2020 ст. 2
Anvendelsesområde og definitioner
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Godkendt synsvirksomhed: Virksomheder, der har tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at foretage syn af køretøjer (herefter synsvirksomheder). 2) Heste, kvæg, får, geder og svin: Tamdyr af hestefamilien eller tamkvæg, -får, -geder eller -svin. 3) Fjerkræ: Høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle (ratitae), der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning. 4) Arbejdsdag: Ugedagene mandag-fredag, undtagen eventuelle helligdage. 5) Helligdage: nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag, Grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag samt nytårsaftensdag.