BEK 8/2020 · Bekendtgørelse for Færøerne om kosmetisk behandling
BEK 8/2020 ст. 26
Registrering af kosmetisk behandling
Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør løbende på sin hjemmeside www.stps.dk oplysninger om, hvilke læger der er registreret til at foretage kosmetisk behandling, hvilke kosmetiske behandlinger de er registreret til at foretage, hvilke andre autoriserede sundhedspersoner, der som lægens medhjælp er registreret til at måtte foretage kosmetisk behandlinger, og hvilke behandlinger, de må foretage, samt på hvilket behandlingssted den kosmetiske behandling finder sted.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan på sin hjemmeside www.stps.dk offentliggøre oplysninger om resultatet af tilsynet med de enkelte registrerede lægers kosmetiske virksomhed og med behandlingsstedet, hvor den kosmetiske behandling finder sted, herunder rapporter over Styrelsen for Patientsikkerheds gennemførte tilsyn.
Stk. 3. Den registrerede læge skal offentliggøre Styrelsen for Patientsikkerheds rapport vedrørende det seneste tilsyn let tilgængeligt på behandlingsstedets hjemmeside og umiddelbart tilgængeligt på behandlingsstedet i samme periode, som tilsynsrapporten er offentliggjort på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, jf. stk. 2. Det gælder også i de tilfælde, hvor det seneste tilsyn er gennemført før bekendtgørelsens ikrafttræden.
Stk. 4. Den registrerede læge skal tydeligt på hjemmesiden på den eller de klinikker, hvor lægen er registreret, oplyse om denne registrering.