BEK 7/2020 ст. 1
Uopretteligt ophør af al hjernefunktion, dvs. diagnosen hjernedød, jf. sundhedsloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 821 af 22. juni 2018, § 176, kan kun komme på tale hos bevidstløse, reaktionsløse og respirationsløse patienter, hvor åndedræt og hjertekredsløbsfunktion er kunstigt opretholdt i respirator.
Stk. 2. Hos patienter, som nævnt i stk. 1, kan diagnosen hjernedød med sikkerhed stilles alene på basis af klinisk undersøgelse, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Hjernelidelsen skal være kendt, være af strukturel natur, utilgængelig for behandling og fastslået som dødelig. 2) Andre, eventuelt blot medvirkende årsager til bevidstløshed og reaktionsløshed, skal være udelukket.
Stk. 3. For børn under 1 år kan enkle og sikre kriterier for diagnosen hjernedød ikke angives. Diagnosen hjernedød bør derfor ikke stilles for denne aldersgruppe.