Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1634/2019 · Bekendtgørelse om indberetning af grænseoverskridende ordninger

BEK 1634/2019 ст. 17

Kendetegn

ДействуетОфициальный текст

De særlige kendetegn i kategori C er nærmere defineret i stk. 2-5.

Stk. 2. En ordning, hvor der foretages fradragsberettigede grænseoverskridende betalinger mellem to eller flere indbyrdes forbundne foretagender, og hvor mindst et af følgende forhold gør sig gældende: 1) Modtageren er ikke skattemæssigt hjemmehørende i nogen skattejurisdiktion. 2) Modtageren er skattemæssigt hjemmehørende i en jurisdiktion, men denne jurisdiktion: a) opkræver ikke nogen virksomhedsskat eller opkræver en virksomhedsskattesats på nul eller næsten nul procent, eller b) er opført på en liste over tredjelandsjurisdiktioner, som EU-medlemsstaterne kollektivt eller inden for rammerne af OECD har vurderet som værende ikkesamarbejdsvillige. 3) Betalingerne fritages helt fra beskatning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende. 4) Betalingerne er genstand for en præferentiel skatteordning i den jurisdiktion, hvor modtageren er skattemæssigt hjemmehørende.

Stk. 3. Fradrag af samme afskrivninger på aktivet påberåbes i mere end én jurisdiktion.

Stk. 4. Fritagelse fra dobbeltbeskatning af samme indkomst eller kapital påberåbes i mere end én jurisdiktion.

Stk. 5. Der findes en ordning, som omfatter overførsel af aktiver, og hvor der i de involverede jurisdiktioner er en væsentlig forskel på det beløb, der skattemæssigt behandles som modydelse for aktiverne.