Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1289/2019 · Bekendtgørelse om gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer

BEK 1289/2019 ст. 16

De akkrediterede testvirksomheder, erklæringer m.v.

ДействуетОфициальный текст

For hver gevinstgivende spilleautomat og hvert topspil, der opstilles, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed foreligge en erklæring, der udstedes med en gyldighed på 5 år. Det skal ved erklæringen attesteres: 1) at de i § 1, stk. 1 og 2, § 2, § 3, stk. 2, § 4, § 5, 2. pkt., § 7, § 8, 1. pkt., og §§ 9, 12 og 13, nævnte betingelser er opfyldt, og 2) at spilleautomaten er forsynet med et skilt fra den akkrediterede testvirksomhed med spilleautomatens navn og unikke nummer og afprøvningens måned og år.

Stk. 2. Spillemyndigheden kan tillade, at erklæring helt eller delvist kan undlades, i det omfang Spillemyndigheden via overvågningssystemet, jf. § 3, eller på anden måde kan foretage kontrol af spilleautomaten og topspillet.

Stk. 3. For hver teknisk installation, der på opstillingsstedet forbinder spilleautomaten med overvågningssystemet, jf. § 3, skal der fra en akkrediteret testvirksomhed foreligge en erklæring, hvori det attesteres, at installationen er synet og plomberet. Installationen skal forsynes med et skilt fra den akkrediterede testvirksomhed med afprøvningens måned og år.