BEK 1257/2019 ст. 17
Salg og renovering af tanke
Fabrikanten skal inden renovering af en tank omfattet af § 16, stk. 1 inspicere tanken, og udarbejde en tilstandsrapport til ejeren eller brugeren af tanken i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 8.
Stk. 2. Fabrikanten skal efter renovering af en tank omfattet af § 16, stk. 1 udstede et tillæg til tankattesten, jf. § 11, til ejeren eller brugeren vedrørende renoveringen. Tillægget til tankattesten skal indeholde følgende oplysninger: 1) Årstallet for renoveringens udførelse. 2) Renoveringens art og omfang. 3) Tankens placering på ejendommen.
Stk. 3. Fabrikanten skal efter renovering sikre, at tanken forsynes med et tydeligt, permanent fastgjort mærkeskilt på påfyldningsstudsen med følgende oplysninger: 1) Fabrikantens navn og hjemsted. 2) Fabrikantens løbenummer for renoveringen.