BEK 1235/2019 ст. 7
Rederier som opererer passagerskibe, der i henhold til §§ 3, 5 og 6 skal foretage personregistrering, skal fastlægge procedurer herfor og sikre deres effektive anvendelse således, at de oplysninger der kræves, indberettes præcist og rettidigt.
Stk. 2. Indsamling og registrering af oplysningerne skal ske på en sådan måde, at det ikke skaber unødige forsinkelser for passagererne i forbindelse med ombordstigning eller landgang fra fartøjet. Forskellig indsamling af oplysninger på samme rute eller på lignende ruter skal undgås.
Stk. 3. Rederiet skal udpege en registeransvarlig, som skal være ansvarlig for opbevaring og indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i disse bestemmelser.
Stk. 4. Rederiet skal sikre, at oplysninger om personer, der har tilkendegivet behov for særlig behandling eller bistand i en nødsituation, registreres forsvarligt og videregives til skibsføreren inden et passagerskibs afsejling.