Правовая библиотека и анализ дел · Австрия · Бельгия · Европейский союз
LAWxPERT Вход Бесплатная учётная запись

BEK 1098/2019 · Bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser

BEK 1098/2019 ст. 7

Formidlingstilskud til Aarhus Teater, Odense Teater, Aalborg Teater og Det Københavnske Teatersamarbejde

ДействуетОфициальный текст

Formidlingstilskuddet ydes uden forudgående ansøgning på grundlag af opgørelser fra Aarhus Teater, Odense Teater, Aalborg Teater og Det Københavnske Teatersamarbejde over det samlede antal billetter, som det enkelte teater og de teatre, der indgår i Det Københavnske Teatersamarbejde, har solgt med rabat til børn og unge under 25 år og med øvrige former for rabat i den senest afsluttede teatersæson, jf. § 19, stk. 1, sådan som disse fremgår af teatrenes godkendte årsregnskaber.

Stk. 2. Tilskudssatsen i kroner for billetter solgt til børn og unge under 25 år udgør 86 kr. pr. billet.

Stk. 3. På baggrund af de indkomne opgørelser fra Aarhus Teater, Odense Teater, Aalborg Teater og Det Københavnske Teatersamarbejde om teatrenes antal solgte billetter med rabat, jf. stk. 1, og ud fra tilskudssatsen for billetter solgt til børn og unge under 25 år, jf. stk. 2, beregner Slots- og Kulturstyrelsen senest 1. maj hvert år en tilskudssats i kroner for billetter solgt med rabat for billetter solgt med øvrige former for rabat. Tilskudssatsen i kroner for billetter solgt med øvrige former for rabat danner sammen med tilskudssatsen for billetter solgt med rabat til børn og unge under 25 år grundlag for beregning af tilskud til hver enkelt tilskudsmodtager for den kommende teatersæson, jf. § 19, stk. 1.

Stk. 4. Den i stk. 2 anførte tilskudssats kan reduceres forholdsmæssigt i det omfang summen af de beregnede tilskud til hver enkelt tilskudsmodtager, jf. § 7, stk. 3, og § 13, stk. 3 og 4, overstiger bevillingen til formålet afsat på finansloven i det enkelte finansår.

Stk. 5. Billetter solgt med rabat kan indgå i grundlaget for beregning af tilskudssatserne efter stk. 1, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Prisen for de solgte billetter (kundeandelen) skal være mindst 32 kr. eksklusive moms og eventuelt gebyr pr. billet, når rabatten er ydet. 2) Den rabat, som er ydet, skal udgøre mindst 30 kr. eksklusive moms pr. billet. 3) Antallet af billetter solgt med rabat, der kan udløse formidlingstilskud, må højst udgøre 70 % af det samlede billetsalg.